Nanna Krog / Om Nanna

Nanna Krog, cand.psych.aut.

 
Jeg er privatpraktiserende psykolog i Horsens. Uddannet psykolog fra Aalborg Universitet i 2006 og autoriseret af Dansk Psykolognævn. Jeg tilbyder terapi til enkeltpersoner, par, familier og grupper samt udbyder supervision.

Hos mig vil du opleve at blive mødt lige der, hvor du er i dit liv. Jeg har fokus på at skabe et trygt rum, hvor vi i fællesskab kan udforske og arbejde med dit besvær, dine ressourcer, ønsker og drømme.

Terapien kan hjælpe dig i forhold til mange forskellige problematikker som for eksempel sorg, stress, angst, depression, relationsproblematikker, eksistentielle problemer samt i forhold til personlig udvikling.

Den bærende del af terapien er samtale, men jeg arbejder også med kroppen og med med kreartivitet. Jeg vil altid sammensætte terapiforløbet, så det passer til lige præcis dig og dine særlige behov og ønsker. Den terapeutiske behandling tager udgangspunkt i dynamisk og kognitiv terapi, krops- og kunstterapi, gestaltterapi samt i mindfulness.

Gennem terapien vil du få øget opmærksomhed på og kontakt med dine følelser, tanker, adfærd og krop samt en mulighed for forandring og afklaring, så du kan få det bedre med dig selv og få mere ud af dit liv.
 
Jeg har særlig erfaring med:
  • Voksne i krise eller sorg
  • Stress, angst og depression
  • Selvudvikling med øget erkendelse og fornemmelse af egne ressourcer
  • Rådgivning af forældre og andre pårørende til et barn eller en ung som har det svært 
  • Supervision og rådgivning af fagpersonale
Jeg ser frem til at møde dig
Du er meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak, hvor vi sammen kan tale om mulighederne for dig, og eventuelt aftale at mødes.
 
 
psykolog i horsens, psykolog horsens, terapi horsens, supervision horsens, autoriseret psykolog horsens
 
 
Kontakt Nanna Krog
91 54 88 58
 
 
 
Psykologerne i Horsens | Allegade 2, 1. sal, 8700 Horsens